...while Erik Hojsgaard’s Cello Concerto was simply the most sheerly beautiful piece in the festival. Indeed, its trailing tendrils were of an almost Szymanowskian decadence, though with an airier harmony, a more open, even at times skeletal orchestration.
...There were lovely touches of invention, like the occasional evaporation of the harmony to leave fifths in the horns or the late emergence of a soprano voice for two floating wordless phrases, and the form of the work was also novel and successful, a massive cadential climax being the prelude not to the end but to a whole new meandering journey in quieter tones.
Paul Griffiths, The Times
Nyt dansk mesterstykke...
... Som en stribe fragmenter der med nænsom hånd er udklippet fra en mægtig sang, et Lux Aeterna som ligger bag det hele...
...Det er de bittesmå nuancer i disse forrevne brudflader af noget dur-mol-agtigt der tæller her. Og fortæller om at det næsten gør ondt at leve, gør ondt at se på det blændende lys. Og hvor overraskende humant virker så ikke disse to korte ”pletter” hvor en menneskestemme pludselig høres og sætter hele den øvrige musik i et andet perspektiv. Fragmenterne, det krakelerede, pletterne og udklippene samler sig, når de høres på afstand (der er noget bestandigt fjernt i Højsgaards musik) til en meningsfuld strøm der ganske selvfølgeligt bindes sammen og sammenfattes af den afsluttende koral.
Bo Holten, Weekendavisen
Musikken handler om lys. Der er der mange af Højsgaards værker der gør, men ingen kammermusik kan give lyset en sådan mættethed og intensitet, blændende, vildt og dramatisk, men også sitrende sart eller, som i den afskedtagende slutkoral, fredfyldt rosagyldent. Det kan kun orkestret som Højsgaard med sine 24 år behandler med en stærkt personlig fantasi og udtryksvilje og en overrumplende sikkerhed.
Jan Jacoby, Information
Med indsigtsfuld kammermusikalsk brug af et farverigt orkesterapparat har Højsgaard her begået en perle, som - forståeligt nok – selv en travl verdensmusiker som Bløndal Bengtsson vil ofre tid og kræfter på.
Lars Bruun Nielsen, Aarhus Stiftstidende
Det største indtryk gjorde Højsgaards cellokoncert, der havde Erling Bløndal Bengtsson som en helt fremragende solist, og som fik en meget vellykket udførelse. Selv om værket mod slutningen arbejder med ekspressive eksplosioner hæftede man sig navnlig ved, hvor fint det arbejder sig ind i stoffet ved fra starten klangligt at udsøge og afsøge et helt stillestående materiale. Først efterhånden kommer der bevægelse i satsen, sidst i satsens bund, og forløbet udforkser et ekspressive på en rigt varieret måde stedvis med en gribende næsten Alban Berg’sk duft.
Peder Kaj Pedersen, Aalborg Stiftstidende
Each Essay can be performed separately
Skitserne svarer til deres navn for så vidt som de udpræget lyder som forstudier: Mere forsøg på at formulere et sprog end på at sige noget bestemt. Som sådan lykkes de smukt. På hver sin måde skaber de en enhed af besætningens store instrumentale farverigdom uden at reducere den til blandingsfarver. Der er akvarelagtigt flydende linier, tætte pointilistiske mønstre, virtuost håndterede væv af gennembrudt figurværk og lejlighedsvis dramatiske kontraster.
Jan Jacoby, Politiken
Det er et vellykket musikstykke og det var en meget vellykket opførelse med et ensemble [Århus Sinfonietta] fuld af vilje og lydhørhed.
Jakob Brønnum, Aarhus Stiftstidende
Værket ... er en skrøbeligt skønhedsmættet fabuleren hvor forskellige udtryk og associationer glider ud og ind af hinanden som i en drøm.
Jan Jacoby, Politiken
Et sært, kantet stykke med mange fascinerende klanglige virkninger.
Steen Chr. Steensen, Berlingske Tidende
Koncertens overraskelse var det nykomponerede ”Scherzo e notturno” af Erik Højsgaard, der normalt udtrykker sig i lyrisk, kammermusikalsk spindelvæv. Den grotesk opløste Scherzo og den spøgelsesagtige og tonalt underminerede Notturno i det nye værk for messing var betydeligt mere kantet og bidsk formuleret, end man er vant til hos denne komponist.
Michael Bonnesen, Information
...marchfigurer og lignende får nyt perspektiv i en spøgelsesagtig skyggetilværelse, højst tvetydigt og måske ikke helt sikkert forløst. Anderledes enkel er nocturnens blide skiften af fint afstemte harmonier, en umiddelbar og ømfindtlig skønhed som næsten ville være mistænkelig uden konfrontationen med den viltre scherzo der også griber direkte ind i sidste sats. Et ret udfordrende værk.
Jan Jacoby, Politiken
Erzähl’s noch einmal, Erik...
...Gemeinsam ist der Musik ein Duktus nervöser Unruhe. Mit jeweils etwa drei Minuten dauern die Sätze nicht lang. Ob die Methode, das gleiche musikalische Material durch wechslende Auswahl, Farbgebung, Instrumentation in neuen Aggregatzuständen zu führen, auch über symphonische Strecken trüge? Es wäre zumindest den Versuch wert.
Die Welt
Et stykke smuk og særegent underfundig poesi i fire satser, nørgårdsk i sin filtrede mangelagethed, men absolut sin helt egen i spindelvævfin snørklet melodik og klanglig farverigdom.
Ursula Andkjær Olsen, Berlingske Tidende
Et forvirrende bekendtskab var den i hvert fald, og ikke mindre i lys af titlen. Der er intet monumentalt eller arkitektonisk ambitiøst over de fire meget korte satser der snarest virker som løsrevne fragmenter, måske glimtvise nedslag i et længere, imaginært forløb. Tanken er udfordrende.
...Alt i alt er det en ”symfoni” der stiller flere spørgsmål end den giver svar. Smuk og uvirkeligt drømmende i sin klang, foruroligende i sin uforudsigelighed og veg i konturerne er den måske ligefrem en polemisk kommentar til det overleverede symfonibegreb.
Jan Jacoby, Politiken
I verket skifter store, og mindre, klangflater med hverandre. Dette er ikke statiske klangflater, men variable, slik å forstå at de endrer seg mens vi lytter til dem. Dette oppstykkes med solo innslag i symfoniens forskjellige satser. I første sats en vakker hornsolo, i andre satsen, delikat samspill mellom solo bratsj og cello, i de følgende klarinett og vakkert avsluttende, med harpesolo i den fjerde satsen. Et spennende verk som jeg gjerne skulle ha hørt igjen.
Henning Høholt, Kulturkompasset
...Men åpningen lovet bra. Aalborg symfoniorkester og deres faste gjestedirigent var tydelig fortrolig med "huskomponisten" Erik Højsgaard (f. 1954) og hans symfoni nr. 2 fra 2003, skrevet spesielt for orkesteret. Fra en åpning i kjølig, nesten transparent dissonans vokste verket frem i store og små bølger, i skjøre og spenstige klangfarver. Og de mange kontrastene ble fint tatt vare på av både orkester og dirigent – fullendt i en praktfull uttoning på harpe.
Sven Grotdal, Sandefjords Blad
Danish translation:
Niels Hemmer Pihl
First performance (incomplete version):
9/10 1990 at Ballerup Gymnasium, Copenhagen
Sten Byriel (baritone), Elsebeth Dreisig (soprano), Henriette Bonde Hansen (soprano), Christine Marstrand (soprano), Eva Bruun Hansen (soprano), Hanna Hjort (soprano), Pia Schnack (mezzo soprano), Birgitte Friboe (mezzo soprano), Effie Thing Simonsen (contralto)
Flemming Vistisen, conductor
First performance (complete version):
26/4 1992 at Rosenhaven, Odense
Jesper Buhl (baritone), Elsebeth Dreisig (soprano), Eva Hess Thaysen (soprano), Christine Marstrand (soprano), Eva Bruun Hansen (soprano), Annette Bod (soprano), Pia Schnack (mezzo soprano), Susanne Vinther (mezzo soprano), Effie
Thing Simonsen (contralto)
Members of Odense Symphony Orchestra
Tamas Vetö, conductor
First performance of the revised version:
24/7 2006 in Semper-Depot, Vienna
Christian Miedl (baritone), Rebecca Nelsen (soprano), Petra Simkova (soprano), Ulla Pilz (soprano), Özlem Özkan (soprano), Tamara Gallo (soprano), Elvira Soukop (mezzo soprano), Gisela Theisen (mezzo soprano), Anne Clare Hauf (contralto)
amadeus ensemble-wien
Walter Kobéra, conductor
Der dänische Komponist Erik Højsgaard hat Horváths Theaterstück als Libretto für seine Kammeroper genommen – und seine Musik mit großer Rücksicht auf den Text geschrieben. Dasführt dazu, dass man der Handlung sehr gut folgen kann und zeigt auch, mit welch handwerklicher Liebe zum Detail und zu einer ausgewogenen Struktur Højsgaard gearbeitet hat (das Orchester schweigt etwa zu Beginn, am Ende und zu Don Juans Erkenntnis: ”Kriege wird es immer geben, Fräulein”), verhindert aber andererseits einen großen musikalischen Wurf. Die Partitur hängt an der Moderne, da und dort dürfte Britten Pate gestanden haben, dosiert werden Zitate eingesetzt: Mozart, Verdi, Poulenc etc.
Daniela Tomasovsky, Die Presse
Solides Opern-Handwerk....Ein sehr ordentliches Projekt....Es ist ein solides, gut ausbalanciertes Werk, das vom Premierenpublikum mit Interesse aufgenommen wird.
Daniela Tomasovsky, Die Presse
Hojsgaard schafft Atmosphäre und Stimmung, schichtet ausgiebig Zitate, Klänge und Rhythmen übereinander. Eine schwierige Partitur, die Walter Kobéra und das Amadeus-Ensemble konzentriert bewältigen.
Rainer Elstner, Wiener Zeitung
På alle måder: Scenisk, musikalsk, dramatisk var det en imponerende urpremiere, som Undergrunden med Niels Pihl som instruktør og Tamas Vetö som dirigent præsenterede. Og selve værket – Erik Højsgaards musik til Ödön von Horváths skuespil i Niels Pihls danske oversættelse – er mere end imponerende: En tankevækkende, betagende og talentfuld operadebut.
Jens Brincker, Berlingske Tidende
Operaen beretter om kærlighedens sammenbrud i krigens kølvand med en musik der tøver og lytter, fuld af forunderlig medfølelse. Med fin pensel og en rigdom af nuancer maler den sin frysende atmosfære af råhed og umenneskelighed, tomhed, dekadence og følelseskulde så den bliver nærværende og vedkommende, menneskeskabt og derfor tragisk.
...bag sløret anede man et af de fineste, mest veltalende og fængslende poetiske operapartiturer der i mange år er skabt i dette land.
Jan Jacoby, Politiken
Musikken klinger af overgang mellem senromantik og ekspressionisme. Altså en verden af i går med et strejf af melankoli fra dengang. Et kammerorkester af sinfonietta-typen behandler omhyggeligt og smukt ciseleret et væld af stemmer og motiver. Men man kan næsten ikke høre skovens susen for de mange træer. Og alligevel er musikken så atmosfærefyldt og indtrængende, at den i større flader skaber en atmosfære, som følger den fortræffelige tekst op.
John Christiansen, Jyllands Posten
Soloists:
Soprano, mezzosoprano, baritone
Arrangement of the Prolog from the opera Don Juan kommt aus dem Krieg.
Landscapes I: New Hampshire
Fragment
These - saw Visions -
Elle est retrouvée
...Fragmenter, et værk af direkte tiltalende skønhed, med komponistens karakteristiske sans for de mindste detaljer.
Bo Holten, Weekendavisen
...mens Højsgaards sange – tilsammen et uhomogent sæt, men hver for sig både substantielle og tankevækkende – førte fra nostalgi til stivnede tanker og toner, der frøs uhjælpeligt fast.
Thomas Michelsen, Politiken
...det er artistisk, fint udpenslet og overlegent formet musik, der ikke glimrer med nogen høj profil, men på en stilfærdig måde gør indtryk.
Jens Brincker, Weekendavisen
Det er en tyst, intens, nervevibrerende musik.
Robert Naur, Politiken
First performance of alternative version 1:
2/11 1980 at Statens Museum for Kunst
Hanne Holten (soprano), Søren Barfoed (alto flute), Anders Grøn (cello), Sofia Claro (harp), Suzanne Ibstrup (percussion)
Svend Aaquist, conductor
First performance of alternative version 2:
2/12 2000 at Nordjyllands Kunstmuseum, Aalborg
Malene Bichel (soprano), Lars Frederiksen (alto flute), Peter Lindegaard (clarinet/bass clarinet), Karl Petersen (guitar)
Det står en sopran utanför scenen som mot slutet helt stilla sjunger en dikt af Emily Dickinson, en sällsynt poetisk effekt i ett sällsynt poetisk stycke.
Hans Gefors, Tonfallet
Det er en sart, gennemsigtig sats fuld af tåge og dugdråber, og når pludselig en sopran dukker op i baggrunden og synger nogle korte, fragmentariske fraser, virker det som en helt selvfølgelig del af værkets drømmeverden. Den følsomhed, som den meget unge komponist forbinder med et ganske sikkert tag på instrumentbehandling og disposition, er fortsat særdeles lovende.
Jan Jacoby, Information
Seks efterårssange forløb i en afklaret, resignerende atmosfære, poetisk følsom og udtryksfuld i den instrumentale anvendelse og i sangstemmens enkelte strofer.
Flemming Weis, Politiken
Erik Højsgaards ekstremt sparsomme Six Songs of Autumn har en umiddelbar følsom og trist skønhed over sig. Værket kommer aldrig i gang (og forsøger vel at mærke heller ikke på det), men nøjes med ansatser og antydninger, som ligesom skal skabe det resterende forløb i lytterens bevidsthed.
Weekendavisen
Eftermiddag
Skæbnesang
Sen eftermiddag
Intermezzo
Måneporten
Havet
Timernes bro
Præludium
Blomsterritornel 1 (Blomst af violen)
Sommer, min ven
Intermezzo
Blomsterritornel 2 (Dunkle Skabiose)
Intermezzo
En farve
Blomsterritornel 3 (Blomst af Forglemmigeien)
Postludium
Erik Højsgaards Sommersange, som Bodil Gümoes holdt over dåben, er enkle og smukke, så de kan gå ind på et musikforeningsprogram uden problemer.
John Christiansen, Jyllands Posten
Composed together with Svend Aaquist under the pseudonym Svend Erik Aagaard.
Die Stadt
Le città e la memoria. 1.
Instruments:
Original version (1985, rev. 2003): Soprano, guitar and percussion (1)
Alternative version (2022): Soprano, flute, violin, and two guitars
First performance of the original version:
1/5 1986 in the Concert Hall Aarhus during the NUMUS Festival
Bodil Øland (soprano), Jesper Lützhøft (guitar), Gert Sørensen (percussion)
First performance of revised version (2003):
28/11 2004 at the Academy of Music, Aalborg
Mette Sandahl (soprano), Ivan Olsen (guitar), Anne Rom Hansen (percussion)
First performance of alternative version (2022):
30/7 2022 at Biblioteket Rentemestervej, Copenhagen
Josefine Weber Hansen (soprano), Anne Baumbach (flute), Giuly Johannsen (violin), Thea Baumbach and Niklas Johansen (guitars), Elisa Kirbst (video performance)
Der var korte satser med vildt, dramatisk spil, korte, helt stillestående lyriske satser, og der var et stort mesterskab i original, moderne instrumentation.
Robert Naur, Politiken
Erik Højsgaard digter et helt drama omkring sine lydgivere og skaber et forløb, der spænder fra det tyste klangunivers, som karakteriserede hans første kompositioner, til det chokerende realistiske udtryk. Et flot værk, som Kroumata-ensemblet spillede overbevisende.
Jens Brincker, Berlingske Tidende
Erik Højsgaards Carillon står som nok et eksempel på komponistens fornemmelse for at stille forskellige, hovedsagelig sarte klangkarakterer, ved siden af og indover hinanden, og gøre det med betydeligt artistisk raffinement, måske mere end med dybde og appel.
Jakob Levinsen, Weekendavisen
First performance (1st movement):
19/10 1994 at Den Anden Opera, Copenhagen
Guitartrio 1+2
First performance (1st and 3rd movement):
17/8 1996 at Skelby Skole during Ny Musik i Suså
Guitartrio 1+2
First performance (complete version):
21/11 2016 at Metronomen, Frederiksberg, during Moderne Mandag, Michael Norman, Niklas Johansen, Per Dybro
De tre satser borer og suger på et enkelt og koncentreret stof og ender alle i en uventet åbning der blafrer hudløst ud i stilheden. Hvert stykke er som en indtrængende forberedelse til noget der aldrig kommer, og navnlig den lange slutsats gør indtryk med sin lyriske trylleverden af skiftende belysninger.
Jan Jacoby, Politiken
...Den direkte påvirkning fra Schumanns fantasistykker for samme besætning gjorde udslaget, og det fik englænderne [Capricorn] til at opfatte Erik Højsgaard som neo-romantiker. Oplevelsen var ny for mig, men tankevækkende...
Jens Brincker, Berlingske Tidende
Instruments:
Original version: saxophone (soprano, alto, baritone), percussion (1)
Alternative version 1 (1997): tenor saxophone, percussion (1)
Alternative version 2 (1997): clarinet, percussion (1)
Alternative version 3 (2002): alto saxophone, percussion (1)
First performance of the original version:
12/4 1997 at Carl Nielsen Academy of Music, Odense
DuoDenum
First performance of alternative version 1:
9/4 1997 at the Academy of Music, Aalborg
Jan Harbeck (tenor saxophone), Jon Meinild (percussion)
First performance of alternative version 2:
2/11 1997 in Rio de Janeiro, Brazil
Peter Lindegaard (clarinet), Torsten Folke Pedersen (percussion)
First performance of alternative version 3:
21/4 2004, Skt. Petri Church, Copenhagen
Sarah Vibe-Petersen (alto saxophone), Nicolai Slaatto (percussion)
Og Niels Rosing-Schow og Erik Højsgaard udnyttede kombinationen af saxofon og slagtøj på overraskende, vittig og virtuos måde, der blev taget på kornet af DuoDenum.
Jens Brincker, Berlingske Tidende
Erik Højsgaard Fire små stykker for klarinet og slagtøj levede op til deres titel som ægte miniaturer, båret af en præcis og følsom formulerings fortættede skønhed med en udtryksfuld, rytmisk smidig melodiføring som det centrale virkemiddel.
Jan Jacoby, Politiken
Memories I
Interlude
Memories II
First performance in Denmark:
4/5 1984 at the Royal Academy of Music, Aarhus, during the NUMUS Festival
Martin Schuster og Poul Spjuth (trumpets), Klaus Gottlieb (horn), Rolf Sandmark (trombone), Hans Andersen (tuba)
...Erik Højsgaard, som i sin Intrada for messingkvintet med vidunderlig klarhed og virtuost nænsom finesse får sagt det utrolige på ingen tid.
Jan Jacoby, Politiken
Gult og gråt
Erindringen om fraflyttede gader
På vej bort
Daggry
Instruments:
Original version (1997): flute, clarinet, bassoon, trumpet, harp, piano, violin, viola, cello
Alternative version (2001): flute, clarinet, horn, 2 guitars, piano, violin, viola, cello
First performance of the original version:
23/8 1997 at Skelby Skole during Ny Musik i Suså
Danish Chamber Players
Giordano Bellincampi, dirigent
First performance of alternative version:
24/10 2001 in Sala de Conciertos, Camagüey, Cuba
Bandidos del Tiempo
Louis Aguirre, conductor
First performance in Denmark of alternative version:
20/10 2002 at Nordjyllands Kunstmuseum, Aalborg
Bandidos del Tiempo
First performance in Denmark:
30/10 1992 at Copenhagen City Hall during Composer's Biennale
Capricorn
...hvor en lyrisk romantisk nyhed, Erik Højsgaards drømmende og melodiske instrumentalpoesi i Paysage blême gjorde sig fint gældende side om side med Poul Ruders’ Psalmodies...
Bo Rasmussen, Information
Erik Højsgaard skaber et rum med lange melodiske linier, der krydser hinanden og stabiliserer en rumlig tilstand, hvor man finder sig godt til rette.
Jens Brincker, Berlingske Tidende
Endvidere gav det engelske Capricorn en særdeles engageret og højt professionel optræden i Pumpehuset ... med et udsøgt program, herunder en romantisk forfinet nyhed, Erik Højsgaards sommerligt drømmende, melodisk sårbare ”Paysage blême”.
Jan Jacoby, Politiken
...uropførte Det Jyske Ensemble en revision af Erik Højsgaards syv år gamle Paysage triste - det midterste i en serie 'landskabsbilleder', der også omfatter Paysage blême fra 1991 og Paysage fra 1997. En perle i komponistens ret lille, men smagfulde produktion.
Søren H. Schauser, Dansk Musik Tidsskrift
First performance in Denmark:
16/3 1975 at Statens Museum for Kunst, Copenhagen
Kontra Quartet
...Mere forbløffende var ”Solprismer” af den skønsmæssigt meget unge Erik Højsgaard, som må være debutant eller meget nær. At lægge ud med et værk af den kaliber er ikke enhver givet.
Jan Jacoby, Information
Erik Højsgaards ”The Sunflower” er ... venlig, smuk, uskyldig, atmosfærerig musik.
John Christiansen, Jyllands Posten
...Men højdepunktet var nu genhøret med Erik Højsgaards sologuitar-værk ”C’est la mer mêlée au soleil”, som Karl Petersen har spillet ved NUMUS- og ISCM-festivaller og også pladeindspillet. Det er et mesterværk.
Peder Kaj Pedersen, Ålborg Stiftstidende
...det eneste stykke, der tangerede nyhed og tonalitet i en intelligent kombination var Erik Højsgaards guitarsolo ”C’est la mer mêlée au soleil”, en elegant efter-fabuleren over en af egne tidligere sange til tekst af Arthur Rimbaud. Hvis man kan lide lyrisk musik, som ikke bliver til hængeri, fordi den eruptive kraft altid er til stede under overfladen, skal man gå til Højsgaard. Hans musik bevæger sig altid. På trods af en tilsyneladende vegeterende stilstand. Værket indkasserede da også eftermiddagens hedeste bifald, som regnede ligeligt fordelt nedover både komponist og solisten Karl Petersen.
Poul Ruders efter ISCM-festival 1983 i Information
På denne koncert stod Erik Højsgaards ”C’est la mer mêlée au soleil” meget stærkt. Det er et inderligt smukt og musikalsk fantasifuldt værk for sologuitar, og det fik en indforstået fin udførelse af Karl Petersen.
John Christiansen, Jyllands Posten
...den dybt begavede Erik Højsgaards nyklassiker for guitar fra 1981, ”C’est la mer mêlée au soleil”...
Thomas Michelsen, Politiken
Och riktigt märkvärdigt är Erik Höjsgaards gitarrstycke ”C’est la mer mêlée au soleil” (efter Rimbaud), lysende gestaltet av Karl Petersen. Ur tidigare produktion har Per Nörgaard-eleven Höjsgaard hämtat grundmaterialet, som metamorfoserats til en dramatik og skönhet som utnyttjar gitarrens möjligheter oerhört väl och lämnar lyssnaren på helspänn i ett hänförande och koncentrerat spel med tystnaden.
Søren Engblom, Expressen
...et vidunderligt, tidløst stykke musik...
Helsingør Dagblad
Erik Højsgaards Cendrée var som en poetisk have, en afdæmpet vandring gennem stilfærdige klangkarakterer.
Thomas Viggo Pedersen, Kristeligt Dagblad
En vacker sprödhet ett raffinerat klangsinne.
Svenska Dagbladet
Ett sällsamt bra verk inom den avantgardistiske genren.
Östersundposten
The twilight turns from amethyst
Lied ohne Worte
Rain has fallen all the day
Fragment
All day I hear the noise of waters
1. Nostalgie
2. Nostalgie
3. Nostalgie
4. Nostalgie
5. Nostalgie
Chorale
Trio
Epitaph
De tre stykker spejler sig i hinanden, nuancerer en grundlæggende musikalsk idé og skaber på den måde et forløb. Ikke mod en forløsning, men som en poetisk tanke.
Steen Chr. Steensen, Berlingske Tidende
Vise
Joyous
First performance (Song):
8/10 1978 i Nikolaj Church, Copenhagen
Hanne Holten
First performance (Joyous):
7/10 1979 at the Royal Academy of Music, Aarhus
Hanne Holten
To pennetegninger af drømmen og glæden forener en næsten instrumental udnyttelse af stemmen med et umiddelbart poetisk udtryk, som gjorde stærkt indtryk.
Jens Brincker, Berlingske Tidende
First performance in Denmark of the revised version:
5/6 1996 at the Royal Danish Academy of Music, Copenhagen
Halvor Lillesund
Biografi (Barndommen er et hus)
Glemsel, drøm og fald (Taler i net af glemte berøringer)
I timen der tikker sig op imod midnat
En sky går for solen
Version for mixed choir (2015):
Duration: 6 min.
Version for female chorus (2017):
Duration: 6 min.
Version for mixed choir and live electronics (2015):
Duration: 12 min.
Version for male chorus (2012):
Duration: 6 min.
Version for male chorus and ensemble (2013):
Duration: 9 min.
Instruments: flute, oboe, clarinet, bassoon, 2 violins, viola, cello
First performance of version for mixed choir and live electronics:
21/11 2015 in Alsion, Sønderborg
Tritonus Choir
Lise Christensen Bjerno, conductor
First performance of version for mixed choir:
25/9 2016 in Silkeborg
Tritonus Choir
A Sloop of Amber slips away
Not knowing when the Dawn will come
First performance (2nd movement):
29/6 1985 at Gerlesborg, Sweden
Ars Nova and Rilke Ensemblen
Bo Holten, conductor
First performance (complete):
29/11 1988 at Glyptoteket, Copenhagen
Ars Nova
Bo Holten, conductor
...Erik Højsgaards to Dickinson-sange er også stærke i det rent harmoniske udtryk, her noget skarpere og mere svidende med et stærkt indre lys og en ejendommeligt flammet satsstruktur, et overbevisende stramt udtryk for et fint og særpræget lyrisk musikertemperament.
Jan Jacoby, Politiken
Værket er meget atmosfærerigt og holdt i mørke, melankolske farver, hvor motivstoffet veksler mellem kammerensemblets forskellige instrumenter og skaber en klanglig variation.
Steen Søgaard, Jyllands Posten
I Erik Højsgaards charmerende Sonate har violinens lysfyldt raslende figurværk en sommerfugleagtig flygtighed der nærmer sig en elektronisk klangæstetik, mens elektronikken paradoksalt nok oftest lyder som et ædrueligt asketisk klaver med en renfærdig klassicisme i harmonikkens klarttonende farver.
Jan Jacoby, Politiken
Det lød fantastisk i Erik Højsgaards fortryllende farvelækre udgave af Hornemans 'Aladdin'- ouverture, og at Højsgaard kan instrumentere, fremgik også af Nielsens ellers problematiske forsøg på at lege impressionist i 'Pan og Syrinx', som i Højsgaards version er blevet mærkelig på en ny, men raffineret måde.
Thomas Michelsen, Politiken
Solnedgang
I Seraillets Have
Til Asali
Irmelin Rose
Har Dagen sanket al sin Sorg
Ak hvilken dejlig Have!
Orientalsk Festmarch
Snart er det Tid
Kineserdans
Gulnares Sang
Den skønne Sol er dalet
Aladdins Drøm
Morgentaagernes Dans
Fatimes Sang
Det lød fantastisk i Erik Højsgaards fortryllende farvelækre udgave af Hornemans 'Aladdin'- ouverture, og at Højsgaard kan instrumentere, fremgik også af Nielsens ellers problematiske forsøg på at lege impressionist i 'Pan og Syrinx', som i Højsgaards version er blevet mærkelig på en ny, men raffineret måde.
Thomas Michelsen, Politiken
First performance og the original version:
30/9 1997 in Kastelskirken, Copenhagen
Children's Choir of the Royal Danish Academy of Music, Musica Ficta
Bo Holten, conductor
First performance of alternative version 1:
4/9 2014 , Aa church, Aakirkeby
Danish Chamber Players
First performance of alternative version 2:
21/3 2015 , Messias church, Copenhagen
Gentofte Music School
Tempi assai lontani
Canto funebre
Par les soirs
Par l'étreinte...
La Fine
...Højsgaards version af Im Walde der fantasifuldt opsuger de to melodiinstrumenter i en totalklang rig på farve og atmosfære, ikke mindst hvor de engageres i hurtigt figurværk.
Jan Jacoby, Politiken
...og frem for nogen Erik Højsgaard, der har arrangeret ”Mod flammen”. Så blændende, at det næsten var aftenen værd i sig selv.
Søren H. Schauser, Berlingske Tidende
...de syv indledende minutter til koncerten, bestående af den danske komponist Erik Højsgaards fabelagtigt bløde og vellykkede instrumentation af Skrjabins sene klaverstykke ”Vers la flamme”, var en uropførelse, der kun kalder på ros.
Thomas Michelsen, Politiken
"Vers la Flamme" (op. 72) ist ein bahnbrechend-expressives Klavierstück. Der Däne Erik Hojsgaard hat es schon 1977 üppigst instrumentiert, jetzt ist "Vers La Flamme" in dieser Form erstmals an den Ohren der Zuhörer vorübergerauscht. So ein üppiges Ding wäre sicherlich ganz im Sinn des Komponisten.
Reinhard Kriechbaum, OÖNachrichten